Nykredit tilbyder Grøn Maskinleasing til landbruget frem til udgangen af 2022
Nykredit vil gøre det billigere at finansiere mere miljøvenlige maskiner og andet udstyr til landbruget. Så står du overfor at skulle investere i fabriksnye maskiner, og de fremgår på teknologi-listen over mere miljøvenlige maskiner og udstyr, så har du mulighed for at få særdeles attraktive leasingvilkår. Listen er udarbejdet af SEGES, som hører under Landbrug og Fødevarer.
Betingelser og vilkår - Grøn Maskinleasing
Er du bank- og/eller realkreditkunde i Nykredit får du særligt fordelagtige vilkår med Grøn Maskinleasing frem til udgangen af 2022.
Vi stiller kun 2 betingelser
1. Maskinen skal stå på SEGES’ teknologiliste over mere miljøvenlige maskiner. SEGES, der hører under Landbrug og Fødevarer, har sammen med Nykredit Leasing udarbejdet listen over de mere miljøvenlige maskiner, der kan opnå den fordelagtige finansiering i Nykredit Leasing
2. Leasingaftalen skal være på minimum 100.000 kr. og kræver normal kreditvurdering
Og du får 2 kontante fordele
1. Er du kunde i Nykredit Bank eller Realkredit, betaler du kun det samlede leasingbeløb tilbage (via leasingydelserne) – hverken mere eller mindre
2. Du betaler ikke etableringsgebyr
Er du ikke kunde i Nykredit Bank/Realkredit får du selvfølgelig også attraktive vilkår og betingelser.
En maskine kan opnå Grøn Maskinleasing såfremt teknologien er på SEGES liste. I tilfælde af at teknologien udgør en relativt lille andel af maskinens værdi og måske endda er flytbar til en anden maskine, kan der kræves mere end en teknologi for at den samlede maskine kan finansieres med Grøn Maskinleasing. Dette er for at sikre, at maskiner under Grøn Maskinleasing skaber mest mulig omstilling. Tag en dialog med din lokale leasingkonsulent i Nykredit Leasing omkring hvilke maskiner, som er dækket.