Nykredit Flexleasing – trin for trin

Nedenfor kan du læse om proceduren for Nykredit Flexleasing.

1. Du vælger din drømmebil

Du har måske allerede fundet din konkrete drømmebil? Eller måske har du noget i tankerne og vil gerne have hjælp fra én af vores specialister til at finde den rigtige bil for dig? Mange bilinteresserede finder inspiration på hjemmesiden mobile.de

Vi finansierer alle bilmærker og modeller – både nye og brugte.

For at det skal blive mest fordelagtigt for dig, er det en god idé at finde en bil, som er ældre end 3 år og endnu ikke er indregistreret med fuld afgift i Danmark. Bilen skal endvidere typisk koste mere end 300.000 – 400.000 kr. inkl. afgift.

2. Den rigtige rådgivning

Når den rigtige bil er fundet, udarbejder vi et leasingforslag på 12 måneder til dig. Vi tager højde for dit kørselsbehov og dine ønsker til evt. stilstand (periode hvor bilen ikke skal ud at køre). Vi udregner en pris på en evt. hjemtagelse af bilen. Vi tilbyder en attraktiv ansvar/kasko forsikring og anbefaler også at tegne en teknisk forsikring. Alt munder ud i en engangsydelse og en fast månedlig leasingydelse. Du kan se beløbene i leasingforslaget – der er ingen skjulte omkostninger.

3. Leasingforslag og –kontrakt efter dine ønsker og behov

Når du har accepteret leasingforslaget og er blevet kreditgodkendt, udarbejder vi på basis af dette en leasingaftale, som du så underskriver. Så snart du har underskrevet og betalt engangsydelsen, går vi i gang med at klare alt det praktiske for dig. Du skal bare vente på din drømmebil.

Med alt det praktiske mener vi indkøb, hjemtransport af bilen, toldsyn, klargøring og montering af danske nummerplader.

4. Din drømmebil leveres

Normalt får du leveret bilen på din privatadresse eller en anden ønsket adresse. Du kvitterer for modtagelse af bilen, og herefter er fornøjelsen udelukkende din. Fra nu af betaler du en fast månedlig ydelse til Nykredit Leasing – og alle driftsomkostninger vedr. bilen påhviler dig.

5. Ny bil?

Før leasingperioden udløber kontakter Nykredit Leasing dig for at høre, om du har lyst til en ny bil. Forudsat positiv kreditvurdering kan du også anvise Nykredit Leasing som køber og lease bilen i yderligere 12 måneder – og endda formentlig til en lavere ydelse.

Vil du have en helt anden bil, skal du i princippet selv anvise en køber ved udløb, men vi vil gerne give dig gode råd omkring, hvorledes du får solgt bilen bedst muligt.

Kom godt videre

Hvad betaler jeg for?

Nedenfor gennemgås omkostningerne i en flexleasingaftale.

Se konkrete priseksempler

Se priseksempler på 4 forskellige biler - OBS! Vi arbejder pt. på nye priseksempler

Kontakt os

Find din lokale Flexleasing konsulent