Nykredit Flexleasing - den enkle vej til luksus

Flexleasing tilbydes til dig, der er Private Banking eller Private Banking Elite kunde i Nykredit – samt til privatkunder som har en tilsvarende stærk økonomi. Derudover tilbydes flexleasing til erhvervskunder med solid økonomi. For alle flexleasing-kunder gælder, at Nykredit koncernen skal have et godt kendskab til dig/dit selskab.

Bilhandel forhandler

Flexleasing - enkelt og gennemskueligt

Kort fortalt kan du med flexleasing tage en genvej til drømmebilen og opleve luksus til en lavere pris end med traditionel finansiering. Flexleasing kan for nogen virke kompliceret. Vi har i Nykredit Leasing forsøgt at gøre flexleasing så enkelt og gennemskueligt som muligt. Med flexleasing betaler du kun registreringsafgift for det antal måneder, bilen er indregistreret. Du betaler samtidig en lavere sats, når bilen er over tre år gammel. Derfor kan det være en god idé at finde kandidaten blandt biler, som er over tre år og måske importeres fra udlandet. Udvalget af luksusbiler er meget større på for eksempel det tyske marked, og de vil som regel have langt mere udstyr end de danske biler.

Kontrakt der er klar til underskrift

Hvordan foregår flexleasing?

Som kunde kan du vælge den luksusbil, du længe har drømt om. Når du har underskrevet leasingaftalen, betaler du herefter en engangsydelse, hvorefter bilen hentes og leveres. Når leasingperioden udløber, skal du anvise en køber med CVR-nummer til restværdien og eventuelt betale differencen, hvis salgsprisen er lavere end restværdien.

Rød bil på vej

Hvad karakteriserer Nykredit Flexleasing?

Nykredit Flexleasing er et gennemskueligt produkt, hvor det klart fremgår, hvad du betaler for. Både oprettelse, GPS-tracking, evt. forsikring samt ydelser som klargøring og afhentning tilbyder vi til særdeles konkurrencedygtige priser.

Bilen afskrives til en fornuftig restværdi, således at risikoen for, at man skal have penge op af lommen ved udløb minimeres.

familie i bil

Dine fordele:

  • Stort udvalg af luksusbiler fra for eksempel Tyskland.
  • Lavere kapitalbinding end traditionel finansiering.
  • Lille risiko ved ændringer i afgiftssatserne.
  • Mulighed for stilstand om vinteren.
  • Så gennemskuelig og enkelt som muligt.
Politibil med blink

Vanvidsbilisme og leasing

I marts 2021 vedtog Folketinget nye regler i bestræbelserne på at komme vanvidsbilisme til livs. Politiet har fået flere beføjelser, herunder større mulighed for sigtelser efter færdselsloven samt konfiskering af bilen. Du kan læse mere om reglerne her og se hvilke tiltag, vi har gjort for at stramme op på kravene til vores flexleasing kunder.